Tiden efter Poul la Cour
     
     
 
 Lykkegaardmøllen som blev bygget i 1929.
Poul la Cours bolig Askovhus til højre i baggrunden


Nedtagning af Lykkegaardsmøllen 
i 1968.


Mindestenen over Poul la Cour som står i mindeparken Skibelund Krat.

Tidlig karriere

Danmarks Edison

Højskolelærer

Den sociale vision

Vindkraftens oplagring

Den første vindtunnel

Tiden efter Poul la Cour
Da Poul la Cour døde i 1908, havde han  for længst slået sit navn fast som både opfinder, højskolemand og en ivrig fortaler for elektrificeringen af landområderne. 
Han var kort før sin død blevet udnævnt til formand for regeringens Stærkstrømskommission. I Askov påbegyndtes elektrificeringen i 1902 med forsøgsmøllen som første vindelektricitetsværk, der blev drevet på kommerciel basis med levering af strøm ”ud af huset” til betalende aftagere. Under installationsarbejdet i byen måtte man ansætte en ung medhjælper, Jens Therkelsen Jensen, da forsøgsmøllens assistent skulle på kursus. Den unge mand blev her klar over, at han også selv måtte videreuddanne sig. Efter først at have taget studentereksamen, påbegyndte han i 1904 studiet til civilingeniør på Polyteknisk Læreanstalt med afsluttende eksamen januar1910. Han var dog blevet kaldt til Askov allerede sommeren 1909, for at undervise på sommerkurset for landlige elektrikere. I mellemtiden havde han taget navneforandring til ”Arnfred”, fordi der på studiet var for mange, der hed Jensen. Efter endt uddannelse som civilingeniør blev han ansat som Poul la Cours efterfølger fra januar 1910. Læs flere detaljer om Arnfred HER. Forsøgsmøllen i Askov var på det tidspunkt et velfungerende sted med masser af aktiviteter samtidig med, at det fungerede som byens elektricitetsværk.
Poul la Cours hovedidé, at hvert landbrug havde sit eget vindkraftelektricitetsværk, begyndte dog at møde modstand. Dels var energien blevet billigere, og dels var man påbegyndt omlægningen til vekselspænding, hvilket var en forudsætning for at forsyne landområderne med elektricitet fra de større værker.
På grund af energimanglen under første verdenskrig fik vindenergien en ny opblomstring, men da krigen sluttede, gik udbygningen af vindkraften i stå. Udbygningen af de større el-værker fortsatte og omlægningen til vekselspænding trængte sig på mange steder.
I 1929  brændte den spåntækte mølle på forsøgscenteret, og efter mange overvejelser besluttede man at opstille en helt ny type mølle, nemlig Lykkegaardmøllen.
I 1935 købte Askov Højskole forsøgscenteret af staten.
På grund af forsyningssikkerheden og et stigende elforbrug stoppede  man i 1958 elproduktionen fra både petroleumsmotoren og fra vindmøllen.

Indtil efteråret 1999 blev møllebygningerne brugt som undervisningssted for højskolens elever, hvorefter de blev sat til salg. Med hjælp fra den danske vindmølleindustri købte "Poul la Cour Fonden" i marts 2000 Poul la Cours møllebygninger med det formål at indrette et museum.